Klar til IKT i læring ... ?

På min skole, Aalborg Sprogcenter, har vi smartboards, computere i alle lokaler, og alle lærere har en bærbar arbejdscomputer. Et team af medarbejdere har gennem længere tid udviklet og undervist online, ligeledes udbydes der nu et tilbud om blended learning. Vi, lærere, deltager i kurser og efteruddannelse med fokus på den teknologiske og digitaliserede undervisning. Så alt i alt rider vi med på bølgen. Vi følger udviklingen, tilpasser os og forsøger at navigere den forandringsfase, skoleverdenen står i med øget digitalisering og implementering af IKT.

For mit eget vedkommende er den tilrådighed værende teknologi i min klasse mest blevet brugt til at understøtte den relativt lærerstyrede undervisning, jeg har været vant til at praktisere. Men hvis jeg  implementerer IKT i min undervisning, vil min lærerrolle udfordres. Jeg vil skulle håndtere teknologien på højere niveau og inden for et bredere spektrum, end jeg gør nu. Jeg vil skulle tænke teknologien ind i undervisningen ikke blot som understøttelse af min undervisning, men som læringsredskab.Teknologi, læring, faglighed og digitale medier vil skulle spille sammen og udgøre en meningsfuld helhed. Men hvordan har jeg det egentlig med det?

Ambeck og Beyer skriver, at alle forandringer, selv de forandringer der i høj grad opfattes som positive, giver en eller anden form for modstand (Ambeck & Beyer 1999). 



Jeg kan se et vældigt potentiale i brug af IKT i sprogundervisningen. Jeg kan ved brug af IKT designe et fleksibelt og mere bredspektret konstruktivt læringsforløb, som er uafhængigt af tid og sted. Og jeg er positiv over for at skulle opgradere mine kompetencer inden for teknologi. Og om det så er udtryk for modstand, ved jeg ikke, men jeg kan ikke lade være med at tænke: Bliver det også et bedre læringsforløb?

Jeg har i ugens løb talt med nogle af mine kolleger om implementering af IKT i undervisningen, og spurgt dem, hvad de mener om det. Hvad kan vi bruge det til? - spørger de mig tilbage med åbenhed og nysgerrighed og et gran af samme skepsis, som jeg kan kende fra mig selv.












Vi mangler viden, eksempler og erfaringer i implementering af IKT inden for sprogundervisningen. Vi har brug for at se teori omsat til praksis inden for vores arbejdsområde.







 Ambeck, K.D., Beyer, P. (1999) Veje til fornyelsen. Samfundslitteratur

Mine kursister ...

 

Mine kursister på Sprogcenter Aalborg kommer fra hele verden. De har et globalt udsyn og er via teknologi, internet og sociale medier konstant i aktiv kommunikation med omverdenen i og uden for Danmark. De har således på forhånd en global og digital kompetence samt erfaring i at konstruere kommunikation via de sociale medier, når vi møder dem på sprogcenteret. På sprogcenteret lærer de dansk face-to-face inden for en fastlagt tidsramme i et klasselokale. Mange af kursisterne taler ikke dansk, udover de få timer vi ser dem fire dage eller to aftener om ugen, alt efter hvilket hold de følger. De befinder sig altså i Danmark og har alle muligheder for at lære dansk i autentiske (lærings-) situationer. Men hovedparten af deres kommunikation uden for skolen foregår på engelsk eller deres modersmål.

Mit mål med at starte på MIL var bl.a. at undersøge, om man ved at inddrage IKT i undervisningen i dansk som andetsprog kan skabe en mere optimal sprogundervisning, hvor kursisterne lærer dansk ved at indgå som ressourcepersoner i en innovativ læringsproces, der ikke nødvendigvis er begrænset af en fastlagt tidsramme og et fysisk læringsrum på skolen. Udfordringen vil bl.a. være at udnytte og udvikle de digitale kompetencer, kursisterne allerede har, men i stedet for at rette dem udad mod den globaliserede verden, som flere faglige læringsforløb i folkeskolen sigter mod (Sørensen m.fl. 2010), så ved brug af IKT i undervisningen at rette dem mod ”det nære”, det vil for eksempel sige virtuelle rum, der giver dem muligheder for at udvikle deres danskkompetencer og samtidig styrker interaktionen på dansk i de omgivelser, de rent faktisk befinder sig i.

Vi er så småt begyndt med facebook-grupper og forskellige open source programmer, som kursisterne kommunikerer aktivt i - på dansk i og uden for klasseundervisningen.

Men hvad synes mine kursister egentlig om IKT i undervisningen?

Jeg har spurgt dem, og her er et lille udsnit af svarene:

Cristina S
Jeg synes at det er en god ide at
blande social medierne med
danskundervisning. Det er nemt,
og hurtig at finde oplysninger om
vores hjemmearbejde. Ydremere
er nemt at spørge vores lærer hvis
vi er i tvivl om nogen :)

Zhanna
Jeg synes det giver os flere
muligheder, vi kan skrive
sammen, også om skolen og dele
informationer med det samme.
Det er også godt at få lektier der,
hvis man mistede en en dag. Det
er også meget vigtigt for de
mennesker der ikke snakker
dansk i der hjemme eller i deres
hver dag.

Marina J.C.
Jeg synes, at det er en ide at
bruge sociale medier som del af
danskundervisningen, fordi det er
en nem og hurtig måde at
kommunikere med kammerater
og lærere. Det er også en god
måde at få hjælp, når man er i
tvivl om noget.

Juan
Det er en god ide, synes jeg, fordi
det tager kommunicationen ud
fra skolen. Det er en hurtig og
nem måde på at have en forhold
med både lærerne og
klasekammeratterne. Det kunne
måske findes en meget officiel
kanal end facebook, som normalt
bruges mere til det sociale liv

Esther
Jeg synes, at det er en god ide at
bruge facebook og andre social
medier som en del af
undervisningen. Det er nemmere
for studerende at lave opgaver.
De kan også lære fra hinanden.

Sørensen, B.H., Audon, L. & Levinsen, K.T. (2010). Skole 2.0. Klim.

Det fysiske læringsrum ..?

I følge Sørensen m.fl 2010 er det fysiske læringsrum en væsentlig faktor, når man implementerer IKT. Rummet skal være åbent og foranderligt og skabe mulighed for dynamiske individuelle og sociale processer. Den traditionelle skoleindretning med isolerede klasser forbundet af lange, ubeboede gange afløses fx i typeeksemplet på en netværksskole, den nybyggede Hellerup Skole, af åbne læringsrum med minimale afstande imellem, hjemområder og fællesarealer. Tanken er, at man ved at løse op for den stramme fysiske rumtænkning samtidig åbner op for muligheden for at skabe anderledes dynamiske betingelser for udnyttelsen af rum til læring og undervisning.

Men hvad gør vi, der underviser i ældre institutioner med en klassisk skoleindretning? Hvordan kan man implementere IKT inden for rammerne af de fysiske vilkår, vi har?

Se billeder fra min skole nedenfor og giv mig et bud.

Aalborg Sprogcenter ligger på Kastetvej 26 i Aalborg (i Vestbyen). Dette er hovedbygningen til et stort gammelt fabrikskompleks, der bl.a. huser sprogcenteret. Vi har vores administration, forberedelsesrum og frokoststue i hovedbygningen.

Bygningen blev anlagt i 1897 og var oprindeligt De forenede Tekstilfabrikker.

Sprogcenterets klasseværelser er indrettet i de gamle fabriks- og lagerhaller bag hovedbygningen.

Undervisningen foregår i klasser som denne.

Vi har dog også mulighed for at booke studiecenteret, hvor der er flere computere til rådighed.

Sørensen, B.H., Audon, L. & Levinsen, K.T. (2010). Skole 2.0. Klim.

Velkommen til Mariannes blog!

Man taler om et paradigmeskift inden for uddannelsessektoren. Skolen skal se sig selv i et forandringsperspektiv i takt med, at digitaliseringen og brugen af internettet accelererer. 

Men hvor er min skole, Aalborg Sprogcenter, i den proces? Hvor klar er min skole, mine kursister og mine kolleger til de nye udfordringer?

De spørgsmål vil jeg reflektere over i denne blog i den næste uges tid.